21 apr: NKT-aktionærer siger ja til at splitte selskabet op - citat
24 apr: Frankrig: Macron og Le Pen skal kæmpe om præsidentpost
21-04-2017 17:34:11

Tivoli/CFO: Tallene er "spot on" - og vi investerer voldsomt

Relateret indhold
15 aug - 
Tivoli/CFO: Glad for flade resultater trods sløjt somme..
15 aug - 
Tivolis resultater lider af kold og våd sommer
15 aug - 
Aktier/middag: Mærsk falder mens investorer gør klar ti..

Resultatopgørelsen for årets første kvartal i Tivoli var fredag stort set en gentagelse af samme kvartal for et år siden. Men mens både omsætningen og underskuddet matchede første kvartal 2016, blev der sat turbo på investeringerne.

- Tallene ligger meget på niveau med sidste år, vores omsætning er næsten "spot on", og vores bundlinje er 1,6 mio. kr. lavere end sidste år, siger Tivolis finansdirektør, Andreas Morthorst, til Ritzau Finans.

Forlystelseshaven havde i januar, februar og marts en omsætning på 95,1 mio. kr. mod 95,5 mio. kr. året før.

- Det, der trækker omsætningen, er de aktiviteter, vi har hele året, som vores helårsrestauranter, vores hotel, spilforretninger og forestillinger, fortæller Andreas Morthorst.

Finansdirektøren fremhæver de markante løft i investeringerne i materielle aktiviteter, der var på 119,5 mio. kr. i kvartalet mod 54,7 i samme periode året forinden. Det er især det nye Tivoli Hjørnet, der åbner 10. november, som trækker investeringerne op.

- Vi har investeret voldsomt meget i haven i forhold til sidste år. Den primære driver er selvfølgelig Tivoli Hjørnet, som åbner i slutningen af året, og herudover en lang række ting, som gæsterne vil se i haven, siger Andreas Morthorst.

Han peger blandt andet på nye lamper, som er designet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Underskuddet før skat lød på 74,6 mio. kr. i årets første kvartal, hvilket var lidt værre en underskuddet på 73,0 mio. kr. for et år siden. Med til historien hører, at Tivolis forlystelser slet ikke holdt åbent i begyndelsen af 2017, mens parken havde tre åbningsdage i samme periode af 2016.

Blandt de aktiviteter, der bidrager til resultaterne, mens Dæmonen og de øvrige forlystelser holder vinterpause, er Tivolis kasino. Tivoli giver ikke specifikke tal for forretningsdelen, men finansdirektøren fortæller, at det går tilfredsstillende, selv om konkurrencen er hård.

- Der går fint, men vi kæmper en kamp på et marked med hård konkurrence. Vi er ambitiøse, så vi vil gerne have en større markedsandel, men der er en lang række større spillere end os, siger Andreas Morthorst.

Tivoli holder i forbindelse med regnskabet fast i forventningerne om en omsætning i 2017, der bliver lidt lavere end i 2016, samt et overskud før skat i niveauet 80-90 mio. kr.

- Vi er ikke gået ind i den periode, hvor der er usikkerhed i vores forretning, så det er helt naturligt, at vi holder fast i vores forventninger, lyder det fra finansdirektøren.

Tivoli åbnede 6. april portene for første gang i 2017 til et påsketema.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

GN Hearing lancerer genopladelige batterier til nyt topprodukt

23-08-2017 14:35:14
Genopladelige batterier til høreapparater er et varmt emne i sektoren netop nu, og nu er også danske GN Hearing klar med en løsning på den front.Der er tale om en løsning til det nye trådløse topprodukt, Resound Linx 3D, selskabets femte generation af produkter på den trådløse 2,4 GHz-platform.Løsningen er tilgængelig i Nordamerika og på andre af de største markeder den 1. september, og derfra er ..

Mærsk-rival rygtes klar med ordre på rekordskibe

23-08-2017 10:56:19
Den franske rederigigant CMA CGM har angiveligt besluttet sig for at bestille ni rekordstore containerskibe hos to kinesiske skibsværfter. Det skriver flere medier med henvisning til den kinesiske avis China Daily.De nye skibe, der skal kunne flytte 22.000 tyvefodscontainere (teu) hver, skal bygges af Shanghai Waigaoqiao Shipbuilding og Hudong-Zhonghua Shipbuilding, der begge ejes af den kinesiske..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Faldende USA-salg kan sætte fokus på Genmab
2
Bavarian: Johnson & Johnson bliver storaktionær efter samarbejdsaftale
3
Onsdagens aktier: Ambu belønnet - FLS til tops og Genmab nederst i C20
4
Mærsk-rival rygtes klar med ordre på rekordskibe
5
Aktier/middag: Genmab og Lundbeck bunder i negativt marked

Relaterede aktiekurser

Tivoli A/S 580,00 -0,2% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. august 2017 03:12:47
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170821.2 - EUROWEB6 - 2017-08-24 03:12:47 - 2017-08-24 03:12:47 - 1 - Website: OKAY