11 apr: Tyskland: Zew-tilliden overrasker positivt i april
11 apr: Tyskland/Sydbank: Optimistiske investorer trods politisk ulmende ..
11-04-2017 11:25:11

Aktier/middag: Lundbeck er i bunden af et let faldende C20 Cap-indeks

Relateret indhold
23 aug - 
Onsdagens aktier: Ambu belønnet - FLS til tops og Genma..
23 aug - 
GN Hearing lancerer genopladelige batterier til nyt top..
23 aug - 
Aktier/middag: Genmab og Lundbeck bunder i negativt mar..
Relateret debat
17 aug - 
TDC har haft et indtjenings-fald på -25,4% i H1 2..
17 aug - 
Tdc/yousee taber kunder. Andre selskaber forstå a..
17 aug - 
tilbage i slut maj solgte jeg mine tdc aktier til kurs ..

Der er så godt som fuldstændig stille på det danske aktiemarked tirsdag formiddag, hvor investorerne tager sig en lille puster efter mandagens rekord nummer ni i 2017 til C20 Cap-indekset.

Ingen eliteaktier bevæger sig med mere end 0,9 pct., og samlet falder C20 Cap 0,03 pct. til 1085,41.

Anbefalingsændringer er umiddelbart årsag til nogle af de største udsving, idet TDC præger toppen efter at have fået løftet sin anbefaling, mens præcis det modsatte gør sig gældende for Lundbeck i bunden.

TDC stiger 0,5 pct. til 35,84 kr., efter at den tyske storbank Berenberg har skruet anbefalingen af teleaktien op til "køb" fra "hold", mens kursmålet er løftet til 42 kr. fra 38 kr.

- Siden Telia i starten af 2017 tog afstand fra rygterne om, at selskabet var ved at planlægge en overtagelse af TDC, er den opkøbsrelaterede volatilitet i aktien endelig aftaget, skriver Berenberg i en analyse, og konstaterer, at TDC handles til en attraktiv rabat i forhold til sektoren.

REKORDAKTIER FALDER TILBAGE

Lundbeck, der mandag satte lukkerekord, falder tirsdag med 0,9 pct. til 336,30 kr. Amerikanske Jefferies mener, at det er på tide at tage en puster efter den seneste periodes kursstigninger.

Derfor har finanshuset sænket sin anbefaling af det danske medicinalselskab til "hold" fra "køb". Kursmålet er dog løftet til 340 kr. fra 330 kr. som afspejling af, at det nuværende niveau ifølge Jefferies er passende, fordi de positive udsigter i vid udstrækning nu er indregnet i kursen.

Også William Demant Holding satte rekord mandag, og også den aktie er på en mindre retur tirsdag, hvor den falder 0,5 pct. til 149,70 kr.

Selskabet kan ellers glæde sig over at have øget sin markedsandel hos den offentlige amerikanske salgskanal Veterans Affairs (VA) i marts, hvor andelen målt på antal solgte høreapparater steg til 11,3 pct. fra 11,0 pct. i februar.

Også GN Hearing øgede sin markedsandel hos VA i marts, hvor den steg til 21,1 pct. fra 20,9 pct. GN Store Nord-aktien stiger 0,7 pct. til 160,90 kr. og er dermed helt i spidsen for C20 Cap.

Endelig er der også en smule tilbagegang til mandagens tredje rekordaktie - den i DSV. Transport- og logistikselskabet falder med 0,4 pct. til 360,20 kr. uden større bagvedliggende nyheder.

NKT OPDATERER CABLES-FORVENTNINGER

Blandt sidepapirerne er der tirsdag opmærksomhed til NKT Holding, der har opdateret sine forventninger til kabelforretningen NKT Cables, efter at have afsluttet opkøbet af ABB Cables.

NKT Cables venter nu en omsætning i markedspriser på 1,4 mia. euro samt et operationelt EBITDA på omkring 140 mio. euro. Tidligere forventede selskabet en operationel EBITDA-margin på omkring 9,5 pct., svarende til omkring 70 mio. euro, men den er hævet som følge af opkøbet.

- Sammensætningen af den nye, konsoliderede projektportefølje og timingen af gennemførelsen af opkøbet betyder, at indtjeningen i første kvartal 2017 forventes at blive markant lavere end de efterfølgende tre kvartaler, skriver NKT i en meddelelse.

NKT-aktien falder til trods 2 pct. til 503,50 kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
Ingen indlæg

GN Hearing lancerer genopladelige batterier til nyt topprodukt

23-08-2017 14:35:14
Genopladelige batterier til høreapparater er et varmt emne i sektoren netop nu, og nu er også danske GN Hearing klar med en løsning på den front.Der er tale om en løsning til det nye trådløse topprodukt, Resound Linx 3D, selskabets femte generation af produkter på den trådløse 2,4 GHz-platform.Løsningen er tilgængelig i Nordamerika og på andre af de største markeder den 1. september, og derfra er ..

Mærsk-rival rygtes klar med ordre på rekordskibe

23-08-2017 10:56:19
Den franske rederigigant CMA CGM har angiveligt besluttet sig for at bestille ni rekordstore containerskibe hos to kinesiske skibsværfter. Det skriver flere medier med henvisning til den kinesiske avis China Daily.De nye skibe, der skal kunne flytte 22.000 tyvefodscontainere (teu) hver, skal bygges af Shanghai Waigaoqiao Shipbuilding og Hudong-Zhonghua Shipbuilding, der begge ejes af den kinesiske..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/tendens: Faldende USA-salg kan sætte fokus på Genmab
2
Bavarian: Johnson & Johnson bliver storaktionær efter samarbejdsaftale
3
Onsdagens aktier: Ambu belønnet - FLS til tops og Genmab nederst i C20
4
Mærsk-rival rygtes klar med ordre på rekordskibe
5
Aktier/middag: Genmab og Lundbeck bunder i negativt marked

Relaterede aktiekurser

TDC A/S 36,36 -0,6% Fald i aktiekurs
GN Store Nord A/S 212,70 2,0% Stigning i aktiekurs
Lundbeck A/S 390,10 -0,7% Fald i aktiekurs
DSV A/S 437,30 -0,6% Fald i aktiekurs
William Demant Holding A.. 168,50 0,5% Stigning i aktiekurs
NKT A/S 523,00 -0,2% Fald i aktiekurs

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
24. august 2017 03:18:27
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170821.2 - EUROWEB6 - 2017-08-24 03:18:27 - 2017-08-24 03:18:27 - 1 - Website: OKAY