14 mar: Bavarian-partner afslutter fase 1-forsøg med ebola-vaccine
14 mar: Erria FY: Vanskeligt år og frasalg gav tab på 10 mio. kr.
14-03-2017 17:04:41

Tirsdagens aktier: Genmab og øvrige medicinalaktier reddede C20-plus

Relateret indhold
17:15 - 
Torsdagens aktier: Vestas og Novo holdt begejstringen l..
17:03 - 
Torsdagens aktier: Vestas og Novo holdt begejstringen l..
16:07 - 
Mærsk/Jefferies: Mere optimistisk end de fleste andre b..
Relateret debat
10:27 - 
Ja jeg har også suppeleret op hen af vejen, og klar til..
13 jul - 
N/A
03 jul - 
Ja, jeg har investeret i den (turn-around) case der hed..

Mens biotekselskabet Genmab kørte endnu en rekord i land tirsdag, var de danske aktier generelt mere delt på midten.

Stemningen i Europa var til den svage side, men takket være mange fint præsterende defensive papirer i C20 Cap-indekset endte det alligevel med en lille stigning herhjemme.

Eliteindekset steg 0,1 pct. til 1076,44 trods 11 ud af 20 aktier i rødt. Et fald i oliepriserne ud på eftermiddagen var ellers en overgang medvirkende til at trække C20 i rødt.

- Det er generelt meget små udsving i dag, og så er der et billede af, at medicialaktierne ligger lidt bedre end de øvrige sektorer i Europa i dag. Herhjemme vejer de noget tungere end i flere af de andre indeks, og det er med til at trække op, forklarer Mads Zink, der er chefaktiehandler hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

GENMAB I REKORD EFTER ANALYTIKERROS

For Genmab var der dagen igennem positiv stemning foranlediget af en rosende analyse fra det amerikanske finanshus Jefferies, der ser endnu større potentiale i kræftmidlet Darzalex end tidligere.

Jefferies venter, at Darzalex bliver en gevaldig salgssucces og har derfor lagt 1,1 mia. dollar til sit topsalgsestimat for midlet. Det er nu i alt på 8,1 mia. dollar - alene inden for knoglemarvskræft. Samtidig fastholder analytiker Peter Welford et risikojusteret estimat på 2 mia. dollar i topsalg inden for andre kræfttyper.

Darzalex markedsføres af Genmabs partner - det Johnson & Johnson-ejede Janssen - mens Genmab er berettiget til at modtage procenter af salget.

Og derfor ventes der også at falde mere af til det danske selskab, hvorfor Jefferies har løftet kursmålet for Genmab-aktien til 1750 kr. fra 1500 kr., mens anbefalingen "køb" er fastholdt.

Genmab steg med 1,6 pct. til 1443 kr. og endte dermed i rekord. Det højeste lukkeniveau indtil tirsdag var 1435 kr.

Samtidig steg Lundbeck 1,9 pct. til 304,90 kr. uden større bagvedliggende nyheder og toppede dermed C20 Cap.

NETS PRESSET TIL BUNDS IGEN

Men omvendt fortegn var der også rekord hos Nets. Her var der nemlig tale om bundrekord.

Aktien har været alt andet end populær, siden betalingsselskabet blev børsnoteret til 150 kr. per aktie i slutningen af september sidste år, og den er nu faldet ni ud af de seneste 11 handelsdage.

Det gav bundrekord mandag, og tirsdag faldt Nets videre med 0,4 pct. til 108,90 kr.

MÆRSK RAMT AF OLIEPRISFALD

Aktierne i A.P. Møller-Mærsk havde en skidt dag - særligt efter at oliepriserne begyndte at falde ud på eftermiddagen oven på kommentarer fra Saudi-Arabien om, at olieproduktionen i landet igen var over 10 mio. tønder om dagen i februar.

Samtidig pegede en rapport fra Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) på et fortsat højt olieudbud, hvorfor der ikke synes at være stor succes med planerne om at sænke udbuddet i markedet og dermed understøtte priserne.

B-aktien i Mærsk faldt med 1,3 pct. til 11.850 kr.

STORE PLUSSER TIL MINDRE PAPIRER

Uden for C20 var der kursstigninger til både Atlantic Petroleum og særligt Rovsing.

Førstnævnte steg 3,7 pct. til 11,20 kr. efter at have meddelt, at olieselskabet har omlagt gæld og fået adgang til ny finansiering på sammenlagt op til 8 mio. pund - eller omtrent 68 mio. kr.

Der er tale om en næsten ti måneder gammel låneaftale med samarbejdspartneren London Oil & Gas, som nu effektueres, efter at alle vilkår er blevet mødt. Det var netop London Oil & Gas, der reddede stumperne for Atlantic Petroleum, da selskabet sidste år var på randen af konkurs.

Sidst på dagen meddelte Atlantic Petroleum desuden, at selskabet har solgt sin ejerandel på 25 pct. af Orlando-oliefeltet i havet nordøst for Storbritannien.

Til gengæld får det færøske olieselskab en lille andel af de fremtidige indtægter, når feltet begynder at levere olie.

Køberen er Decipher Energy, som overtager de økonomiske forpligtelser i udviklingen af feltet og derefter vil betale 2 pct. af omsætningen fra de første 5 mio. tønder olie fra Orlando. Atlantic får desuden 4,35 pct. af al produktion derefter samt en forudbetaling på 1 mio. dollar.

ROVSING TOG RAKETTEN

Mest markant var bevægelsen i det lille rumselskab Rovsing, der fortsatte til vejrs, efter at selskabet i sidste uge kunne melde om to nye ordrer. Aktien steg tirsdag 32,4 pct. til 0,29 kr. og er nu steget 60,2 pct. siden meldingerne om de nye ordrer i onsdags.

Samlet er aktien steget seks handelsdage i træk - med i alt 75,8 pct.

Et årsregnskab for 2016 fra Newcap Holding, der viste fremgang på toplinje og drift - men fald på bundlinjen - gav desuden anledning til en stigning i aktien på 1,3 pct. til 2,34 kr., mens Erria steg med 6,4 pct. til 11,70 kr. efter at have stillet et driftsoverskud for 2017 i sigte i sit årsregnskab.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
24 jul
GEN
Det værste er vel at Carnegie overhovedet har blik på Genmab. Carnegie er en ren spekulations bank e..
8
25 jul
GEN
Carnegie og kumpaner er nu igang med spillet. Der presses og manipuleres. Læg mærke til denne ordre ..
4
25 jul
NETS
Glem dit TA. Der kommer ikke til at ske en skid med kursen før der kommer en melding om hvorvidt der..
3
25 jul
NETS
Herlig præcis måde at udtrykke det på. Ind til benet og "cut the crap". Point
2
25 jul
NETS
Nets ser ud, at have indpriset en overtagelse, og teknisk klar til et retrace.   https://invst.ly/4k..
2
24 jul
GEN
Der har også været en brugerundersøgelse om, at du skal smutte fra EL
2
24 jul
GEN
Også sundere end varm luft fra dig
2
25 jul
GEN
Din stopping volume har jeg bare ikke på MINE charts. (investing.com). Så kan derfor ikke finde "vej..
1
25 jul
GEN
Du har en lidt livlig fantasi.
1
25 jul
GEN
Nej, computeren reagerer lynhurtigt når posten bliver berørt. Salgsordren slettes og flyttes. Det er..
1

Australsk GN-partner klar med Made for iPhone-implantat

27-07-2017 12:08:24
Det australske selskab Cochlear, der - som navnet byder - producerer såkaldte cochlear-implantater, er klar med en ny lydprocessor, der kan streame direkte til Apples iPhone, iPad og iPod.Det er en teknologi, der er blåstemplet af den amerikanske teknologigigant og går under navnet Made for iPhone. Den er også kendt fra de store høreapparatproducenter, der på stribe har lanceret en række nye trådl..

Aktier/middag: Vestas får stryg efter svagt regnskab fra rival

27-07-2017 11:41:06
Vestas er under pres på aktiemarkedet torsdag, efter at rivalen Siemens Gamesa har offentliggjort et svagt regnskab.Til gengæld er der positive takter omkring Mærsk efter et løftet kursmål og Bavarian Nordic, som har landet en potentiel milliardaftale.Vindmølleproducenten Siemens Gamesa offentliggjorde sent onsdag regnskab, hvor omsætningen faldt 7 pct. til 2,69 mia. euro i april, maj og juni. Sam..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Aktier/middag: Vestas får stryg efter svagt regnskab fra rival
2
Aktier/tendens: Mærsk og Bavarian stjæler billedet i grønt marked
3
Bavarian-aktien på vej mod rekord efter udvidelse af partneraftale
4
Bavarian udvider partneraftale med Janssen med milliardpotentiale - NY
5
Bavarian/Needham: Kursmålet får stort løft efter udvidet partneraftale

Relaterede aktiekurser

Rovsing A/S 0,202 0,0% Aktiekurs uændret
Lundbeck A/S 384,00 -2,0% Fald i aktiekurs
Nets A/S 152,20 0,9% Stigning i aktiekurs
Newcap Holding A/S 2,32 0,9% Stigning i aktiekurs
Genmab A/S 1.437,00 0,6% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk B A/.. 13.780,00 1,1% Stigning i aktiekurs
A.P. Møller - Mærsk A A/.. 13.090,00 1,5% Stigning i aktiekurs
Erria A/S 8,80 0,0% Aktiekurs uændret
Atlantic Petroleum P/F 9,70 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Interactive Data.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
27. juli 2017 20:38:01
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20170720.2 - EUROWEB1 - 2017-07-27 20:38:01 - 2017-07-27 20:38:01 - 1 - Website: OKAY