02 mar: KORR: WDH/Berenberg: Nyt topprodukt medvirker til højere kursmål
02 mar: Snapchat værdisættes til trecifret milliardbeløb
02-03-2017 08:35:18

Aktier/tendens: C20 kan fortsætte op - fokus på Carlsberg og DSV

Relateret indhold
07:37 - 
Carlsberg/Liberum: Får sænket anbefaling til "hold" fra..
18 jan - 
Korr: Torsdagens aktier: Carlsberg og Danske i fokus i ..
18 jan - 
Torsdagens aktier: Carlsberg, ISS og Danske i fokus i s..
Relateret debat
17 jan - 
OK, Carlsberg kommer nok aldrig paa udenlandske haender..
17 jan - 
@nimo1 Maaske, men saa saetter vi bare Don Corydon til ..
17 jan - 
Tror du ikke myndighederne vil være imod et k&osl..

Nye indeksrekorder for det amerikanske aktier onsdag og positive asiatiske markeder torsdag kan meget vel anspore en positiv åbning på de europæiske aktiebørser torsdag.

Herhjemme vil der komme opmærksomhed på Santa Fe, det tidligere ØK, som kommer med regnskab for fjerde kvartal, og desuden kan Carlsberg og DSV blive påvirket af konkurrentnyheder.

Det danske C20 Cap-indeks steg onsdag 1,2 pct. til 1077,22. Det brede amerikanske S&P-indeks steg onsdag yderligere 0,3 pct. efter dansk børslukketid og endte 1,4 pct. højere i det højeste niveau nogensinde, hvilket ventes understøttende for de europæiske aktier torsdag.

- Vi forventer en lettere positiv åbning, men skal nok ikke forvente helt samme stigninger, som vi så i går, siger senioraktierådgiver Lars Skovgaard Andersen fra Danske Bank til Ritzau Finans.

Den tyske Dax-future ligger torsdag til en stigning på knap 0,2 pct., efter at det tyske eliteindeks onsdag steg 2 pct. til det højeste niveau i næsten to år.

Trods den senere tids pæne stigninger generelt på markedet ser Lars Skovgaard Andersen ikke umiddelbart risiko for en korrektion på markedet på den korte bane. Ikke så længe nøgletallene ser fornuftige ud.

- Det er meget vigtigt for os at kigge på momentum i nøgletallene. Kan de fastholde momentum, har vi det fint med vores overvægt-anbefaling af aktier. Hvis de bøjer af, kan vi være lidt mere bekymrede, men det er der ikke noget, der tegner til lige i øjeblikket, siger han.

Han vurderer, at der på finansmarkederne har været for meget fokus på den amerikanske præsidents, Donald Trumps, og for ham er det langt vigtigere at følge nøgletallene og selskabernes performance.

- Vi er stadigvæk positive, og vi forholder os til økonomiske data og indtjening hos selskaberne, mere end vi forholder os til Trump, som man har tillagt for meget betydning, siger Lars Skovgaard Andersen.

De seneste dage har flere fremtrædende medlemmer af den amerikanske centralbank med udtalelser styrket forventningerne til en renteforhøjelse på det forestående møde i Federal Reserve i midten af marts.

- Vores forventning er, at Federal Reserve i 2017 hæver renten to gange pegende mod tre. I den forbindelse vil vi holde meget øje med, hvad Janet Yellen siger i morgen, siger Lars Skovgaard Andersen og henviser til en tale, som Fed-chefen fredag aften holder i Chicago.

Selskabsspecifikt kan der komme fokus på Alk-Abelló, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har givet selskabet grønt lys til at markedsføre sin husstøvmidetablet, der markedsføres som Acarizax i Europa og Australien, på det amerikanske marked. Onsdag steg selskabets aktie 0,9 pct. til 946 kr.

- Vi ser et stort potentiale for Acarizax i USA, men understreger også samtidig, at der er nogle strukturelle barrierer, der skal overvindes i forhold til at bevæge sig væk fra behandling med injektion og over til behandling med tabletter. Det vil tage år for ALK , siger analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Regnskabssæsonen er ved at ebbe ud, og torsdag er da også uden større danske regnskaber. Blot Santa Fe Group, der onsdag faldt 0,8 pct. til 56,50 kr., fremlægger tal for fjerde kvartal. Det tidligere ØK venter i 2016 en omsætning i intervallet 325-345 mio. euro. Driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, ventes at lande i den nedre ende af intervallet 10-14 mio. euro opgjort før særlige poster.

Carlsberg-konkurrenten AB Inbev levede ikke op til forventningerne i analytikerkredse i årets sidste kvartal. Til gengæld ventes øget vækst i 2017, og bryggeriet løfter forventningerne til synergier og besparelser i forbindelse med fusionen med SABMiller, fremgår det af dagens regnskab.

Det schweiziske transportselskab Panalpina, som er konkurrent til DSV, kom pænt ud af 2016, hvor omsætningen endte på niveau med det ventede i markedet, mens driften samtidig landede over forventningerne. For 2017 venter selskabet en vækst på 2 pct. for luft- og søfragtsmarkedet. Hos danske DSV er Air & Sea-divisionen den største. DSV-aktien steg 0,9 pct. til 348,60 kr.

William Demant Holding, der faldt 0,7 pct. til 142,7 kr., har fået hævet kursmålet på sin aktie hos Berenberg. Kursmålet hedder nu 165 kr. mod tidligere 150 kr. Anbefalingen er fortsat ”køb”.

Sydbank har derimod fået sænket anbefalingen af aktien hos ABG til ”hold” fra tidligere ”køb”. Kursmålet er dog hævet 10 kr. til 250 kr. I 2017 er aktien steget med 14 pct. Onsdag steg aktien 3,0 pct. til 250 kr.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
17 jan
CARL-B
Jeg kan ikke se, der har været debat om Carlsberg i umindelige tider og et fald på godt 4% på 6 dage..
1

Euroinvestor køber 27 pct. egne aktier fra storaktionærer

18-01-2018 16:42:19
Euroinvestor.com har indgået aftale om køb af 27 pct. af aktiekapitalen i selskabet fra de tre storaktionærer Søren Alminde, Jens Alminde og Peter Alminde.Samlet omfatter transaktionen 5.984.174 stk. aktier, som i henhold til aftalen overdrages til kurs 6,9 kr. svarende til samlet 41,3 mio. kr. De sælgende aktionærer vil herefter ikke længere eje aktier i selskabet.- Den eneste betingelse for købe..

Shipping: Baltic Dry-indekset falder 2,1 pct. til 1139 point

18-01-2018 14:04:12
Tørlastindekset Baltic Dry falder med 2,1 pct. til 1139 point torsdag. Det er syvende børsdag på stribe, at indekset falder, og det ligger nu i laveste niveau siden august, viser data fra Bloomberg News.Baltic Dry-indekset udarbejdes af London-baserede Baltic Exchange og dækker priserne for at få fragtet last som kul, korn og jernmalm. Indekset er baseret på en daglig rundspørge til mæglere over h..

Aktier/middag: Carlsberg og ISS i toppen af neutralt marked

18-01-2018 11:25:32
I et dansk aktiemarked, der ligger stille og roligt omkring udgangspunktet torsdag middag, trækker Carlsberg og ISS fra.Bryggerigiganten har fået positive ord fra Deutsche Bank, og ISS ligger på andenpladsen i kølvandet af endnu en stor kontrakt.C25-indekset ligger ved middagstid torsdag med et fald på 0,1 pct. til 1156,12 efter onsdagens stigning på 0,3 pct.- Det danske marked er stille, og marke..

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge
1
Novo: Største aktionær i belgisk opkøbsmål vil se på højere bud
2
Danske Bank/ABG: Dropper købsanbefaling efter kursstigning
3
Ejer: Lyngby Boldklub kæmper for livet
4
Korr: Torsdagens aktier: Carlsberg og Danske i fokus i stille marked
5
Norden/Jyske: Stigende skibsværdier og godt gang i tankmarkedet

Relaterede aktiekurser

Carlsberg B A/S 758,40 0,0% Aktiekurs uændret
William Demant Holding A.. 177,10 0,0% Aktiekurs uændret
Sydbank A/S 251,00 0,0% Aktiekurs uændret
Carlsberg A A/S 720,00 0,0% Aktiekurs uændret
ALK-Abelló B A/S 795,00 0,0% Aktiekurs uændret
Santa Fe Group A/S 47,20 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2018  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
19. januar 2018 08:25:11
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20180112.1 - EUROWEB5 - 2018-01-19 08:25:11 - 2018-01-19 08:25:11 - 1 - Website: OKAY