24 feb: Simcorp Q4: Skruede op for væksten i årets sidste kvartal
24 feb: Rockwool slutter 2016 bedre end ventet
24-02-2017 08:32:38

Aktier/tendens: Rockwool-tal og analytikerændringer sætter retningen

Relateret indhold
20 okt - 
Aktier/middag: Positivt eliteindeks med Carlsberg i fro..
20 okt - 
Widex kan revolutionere høreapparater med brændselscell..
19 okt - 
Torsdagens aktier: Pandora funklede mens C20 gik i rødt
Relateret debat
30 aug - 
Mon Halvårsregnskabet fra Neurosearch bringer nyt? Noge..

Der er udsigt til en rolig start på fredagens danske aktiehandel, hvor regnskaber fra en stribe mellemstore selskaber vil tage opmærksomhed og være med til at sætte retningen.

Derudover er der fortsat fokus til de seneste dages regnskabsaktuelle C20'ere, Genmab, William Demant Holding og ISS, der alle har fået nyt fra analytikerside.

Generelt ser starten dog ud til at blive afdæmpet, selv om de amerikanske aktier faktisk steg en smule efter dansk lukketid torsdag. Samtidig falder futures nemlig en spids tilbage fredag morgen, og det trækker i modsat retning.

Fra regnskabsfronten er det nok særligt stenuldsproducenten Rockwool, der kommer til at tage opmærksomhed fredag, idet selskabet har aflagt regnskab for fjerde kvartal og dermed hele 2016.

Det var umiddelbart en spids over forventningerne på driften og bundlinjen, idet Rockwool leverede et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 61,6 mio. euro mod ventet 56,1 mio. euro blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Bundlinjen gav et overskud på 43,9 mio. euro mod ventet 38,1 mio. euro blandt analytikerne.

For 2017 venter stenuldsproducenten en salgsvækst i 2-4 pct. i lokale valutaer samt en EBIT-margin på lidt over 10 pct.

Rockwool meddeler desuden i forbindelse med regnskabet, at selskabets bestyrelsesformand, Bjørn Høi Jensen, stopper og i stedet skal afløses af bryggeriet Royal Unibrews afgående topchef, Henrik Brandt.

Rockwools B-aktie faldt med 0,6 pct. til 1256 kr. torsdag.

LØFTEDE KURSMÅL TIL WILLIAM DEMANT

William Demant Holding var den lysende stjerne i C20 Cap-indekset torsdag, hvor aktien steg med 6,2 pct. efter regnskabet for andet halvår 2016, der viste sig noget bedre end ventet på både driften og bundlinjen.

Samtidig blev der spillet positive forventninger til 2017 ud, der indikerer mere fremgang på driften, og endelig blev det oplyst, at selskabets topchef gennem næsten 20 år, Niels Jacobsen, forlader sin post og overlader tøjlerne til viceadministrerende direktør Søren Nielsen.

På formandsposten skiftes der også ud, idet Lars Nørby Johansen ved den ordinære generalforsamling efter planen skiftes ud med Niels B. Christiansen. Det efterlader samtidig også plads til Niels Jacobsen som næstformand for bestyrelsen.

Regnskabet har efterfølgende kastet en stribe løftede kursmål af sig. ABG Sundal Collier, Kepler Cheuvreux, Morgan Stanley og Jefferies har således alle løftet kursmålet med en tier til henholdsvis 115 kr., 160 kr., 138 kr. og 128 kr., viser data fra Bloomberg News. Norske DNB har løftet sit kursmål til 125 kr. fra 120 kr.

SEB NEDJUSTERER GENMAB

Genmab, der afleverede regnskab efter børslukketid onsdag, har fået sænket sin anbefaling af svenske SEB, der nu er en af blot to banker, der ikke har en købsanbefaling af aktien blandt de samlet 11 børshuse, der indrapporterer til Bloomberg News.

SEB har sænket sin anbefaling af Genmab til "hold" fra "køb", mens kursmålet dog samtidig er løftet til 1500 kr. fra 1400 kr.

Genmab-aktien steg 0,6 pct. til 1424 kr. torsdag.

ISS, der afleverede sit regnskab for fjerde kvartal og hele 2016 torsdag morgen, har desuden fået løftet sin anbefaling hos Nordea til "køb" fra "hold", mens kursmålet er skruet op til 300 kr. fra 260 kr.

ISS-aktien steg 2,3 pct. til 262,10 kr. torsdag.

SIMCORP VIL FORTSÆTTE FREMGANGEN I 2017

Softwareselskabet Simcorp leverede stor vækst i sit fjerde kvartal sidste år, hvor omsætningen voksede til 93,7 mio. euro fra 83,8 mio. euro i samme periode året før.

Samtidig steg driftsresultatet (EBIT) til 31,2 mio. euro fra 28,0 mio. euro, hvilket gav en EBIT-margin på 32,3 pct.

I 2017 ventes toplinjefremgangen desuden at fortsætte, mens overskudsgraden dog ses vige en smule. Simcorp venter således en salgsvækst i lokal valuta på 7-12 pct. samt en EBIT-margin på 25-28 pct. i indeværende år.

Aktien i softwareselskabet steg 0,1 pct. til 368,10 kr. torsdag.

Senere på dagen venter der desuden regnskaber fra entreprenørselskabet Aarsleff, rumselskabet Rovsing samt Neurosearch.

NOVO SKIFTER UD I BESTYRELSEN

Tilbage i C20 Cap-regi skal der også skiftes ud i bestyrelsen hos medicinalselskabet Novo Nordisk.

Bestyrelsen i selskabet foreslår således, at Kasim Kutay og Helge Lund vælges ind som nye medlemmer.

Alle de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer skal på valg til dette års ordinære generalforsamling den 23. marts. Kun Bruno Angelici søger ikke genvalg.

Novo-aktien endte torsdag med et fald på 0,2 pct. til 248,80 kr.

/ritzau/FINANS

Mikkel Brix Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Opret kommentar

Relateret debat

  • 1 uge
  • 1 måned
  • 1 År
18 okt
NOVO-B
The FDA's Endocrinologic and Metabolic Drugs Advisory Committee votes 16 - 0 in favor of approval fo..
21
19 okt
NOVO-B
Der har været en fribrilsk debat om semaglutide de senests dage herinde. Jeg har selv deltaget så de..
9
18 okt
NOVO-B
FDA ønske ikke yderligere oplysning, heller ikke om det mest omtalte risikopunkt, retinopati   Der e..
9
17 okt
GEN
Hvis jeg var lige så sikker i mine forudsigelser på aktier, som mine forudsigelse på at du inden for..
8
21 okt
NOVO-B
Det er svært at se hvordan Novo ikke skulle få et kurshop når der aflægges Q3 d. 1/11 nu hvor regnsk..
6
20 okt
GEN
Æhæm, Emma! Nu har jeg læst dagens indlæg fra dig  - og når du skriver at nogen "paa vanlig vis har ..
4
19 okt
GEN
MENA .. Du ved jo godt jeg ikke gider spilde tid på din person. Så .. hvorfor ikke bare droppe det ?..
4
19 okt
NOVO-B
Tak for det fatternada,   Jeg er nok lidt farvet, da sygdommen og dens problemer er meget tæt inde p..
4
18 okt
NOVO-B
http://medwatch.dk/secure/Medicinal___Biotek/article9960051.ece
4
17 okt
NOVO-B
Hvorfor læser du ikke FDA's retinopati eksperts konklusion, inden du gætter videre   "Reviewer's Com..
4

Mærsk: Spotrater på Asien-Europa fortsætter faldet

20-10-2017 16:04:59
Spotpriserne for containerfragt på de vigtige ruter mellem Asien og Europa faldt i denne uge med 0,7 pct. til 681 dollar per tyvefodscontainer (teu).Det skriver branchemediet Journal of Commerce, der henviser til data fra Shanghai Shipping Exchange.Spotprisen på verdens travleste handelsrute fortsætter derfor de negative tendenser, der også gjorde sig gældende i sidste uge, hvor spotpriserne faldt..

Novo: Fiasp godkendt i USA

29-09-2017 16:20:48
De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har godkendt Fiasp (hurtigtvirkende insulin aspart), en ny hurtigtvirkende måltidsinsulin, til behandling af voksne med diabetes.Det oplyser Novo Nordisk.FDA's beslutning kommer, efter at kliniske studier har dokumenteret, at Fiasp giver fordele for mennesker, der har behov for en forbedret generel blodsukkerregulering.- Vi er meget glade for, at Fiasp nu o..

Atlantic Petroleum: Direktør fratræder 1. december

29-09-2017 14:02:37
Topchefen for Atlantic Petroleum, der er noteret i Norge og København, direktør Ben Arabo, har opsagt sit job for at tiltræde et andet job på Færøerne.Det oplyser selskabet.Han vil dog blive hos Atlantic Petroleum til 1. december./ritzau/FINANSClaus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Mest læste nyheder

  • 24 timer
  • 48 timer
  • 1 uge

Relaterede aktiekurser

NeuroSearch A/S 3,51 0,0% Aktiekurs uændret
William Demant Holding A.. 178,50 0,0% Aktiekurs uændret
Novo Nordisk B A/S 318,70 0,0% Aktiekurs uændret
ISS A/S 271,90 0,0% Aktiekurs uændret
SimCorp A/S 368,10 0,0% Aktiekurs uændret
Per Aarsleff Holding A/S.. 181,00 0,0% Aktiekurs uændret
Rockwool International A.. 1.580,00 0,0% Aktiekurs uændret
Rockwool International B.. 1.710,00 0,0% Aktiekurs uændret
Genmab A/S 1.328,00 0,0% Aktiekurs uændret
Rovsing A/S 0,181 0,0% Aktiekurs uændret
Novo Nordisk 49,51 0,0% Aktiekurs uændret

Køb- og salgsanbefalinger

  • Trend
  • Pengemaskinen

Copyright Euroinvestor A/S 2017  Disclaimer Privatlivspolitik
Aktieinformation leveres af Morningstar.
Data er forsinket 15-20 minutter iht. de enkelte børsers regler om videredistribution.
 
22. oktober 2017 03:11:24
(UTC+01:00) Brussels, Copenhagen, Madrid, Paris
Version: LiveBranchBuild_20171020.1 - EUROWEB2 - 2017-10-22 03:11:24 - 2017-10-22 03:11:24 - 1 - Website: OKAY