 |
 |
|
|
 |
 |
|
|
Markedsoversigt: Aktier faldt og obligationer steg |
|
|
|
|
Det danske C20-indeks vandt noget af det tabte tilbage, efter fine stigninger i den sene handel. C20-indekset lukkede fredag 1,0 pct. lavere i 410,83, hvor regnskabsaktuelle DSV trak i den positive retning efter et godt halvårsregnskab. Vestas faldt markant, efter den spanske konkurrent Gamesa nedjusterede sine forventninger.
- DSV har været i fokus efter et fint regnskab, hvor særligt Road-divisionen har været positiv. FLSmidth var presset efter skuffende regnskaber fra franske Lafarge og Heidelbergcement, mens Vestas var dagens største taber, efter Gamesas regnskab torsdag aften kom ud dårligere end ventet. Vi mener dog, at Vestas skal sammenlignes med de store spillere som Siemens, der torsdag aflagde et fornuftigt regnskab. Ellers har dagen været præget af et skuffende amerikansk BNP-tal, men bedre end ventet erhvervstillid fra Chicago har dog rettet på stemningen, sagde aktiehandler hos Jyske Bank Anders Isager til RB-Børsen.
DSV steg 3,3 pct. til kurs 102. Transportkoncernen aflagde regnskab for første halvår, hvor der var en omsætningsfremgang til 20,4 mia. kr., hvilket var over analytikernes forventninger på 19,7 mia. kr. Driftsresultatet før særlige poster (EBITA) var også bedre end ventet. DSV opjusterede samtidig 2010-forventningerne til EBITA-resultatet og omsætningsvæksten. Regnskabet tog analytikerkorpset med storm, og Michael Friis Jørgensen, DSV-analytiker i Alm. Brand, betegnede også regnskabet som utrolig stærkt. Endda så stærkt, at DSV's udmeldte opjustering godt kunne have været en smule større.
Vestas lukkede 3,1 pct. lavere i kurs 278. Den spanske vindmølleproducent Gamesa måtte se omsætning og overskud falde markant i første halvår af 2010 på baggrund af den svage økonomiske situation og regulatorisk usikkerhed. Derfor nedjusterede Gamesa forventningerne til både 2010 og 2011. Gamesa-aktien faldt markante 12,3 pct.
A.P. Møller - Mærsk faldt 2,8 pct. til kurs 48.220. Maersk Line har ikke som bebudet indført sin ekstra højsæsonafgift på ruterne fra Asien til Europa. Det skrev shippingavisen Lloyds List. Det er dog ikke kun Maersk Line, der har problemer med at få tillægget igennem. På grund af øget kapacitet på ruten har mange andre rederier helt opgivet at indføre bebudede sæsontillæg.
FLSmidth tabte 1,2 pct. til kurs 407,3. Den franske cementproducent Lafarge sænkede sine vækstestimater for hele markedet til et fald på mellem 1 pct. og en stigning på 3 pct. fra et interval fra 0 pct. og op til en stigning på 5 pct. FLSmidth indgik en eksklusive teknologiaftale med amerikanske Heyl & Patterson. Denne aftale skal være med til at styrke FLSmidths globale vækststrategi på både cement- og mineralindustrien.
Det blev fredag til en negativ amerikansk BNP-opgørelse for andet kvartal, hvilket fik investorerne til at søge ly hos de fastforrentede papirer. Senere blev det til positive overraskelser fra den endelige opgørelse over erhvervstilliden i Chicago og den amerikanske forbrugertillid fra Michigan. Fredag morgen kom svage detailsalgstal fra Tyskland. Alt i alt endte det med rentefald.
Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, lukkede fredag 0,43 point højere i kurs 110,03 med en effektiv rente på 2,75 pct.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk ) |
|
| Gratis EuroInvestor nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
MEST LÆSTE NYHEDER SENESTE 48 TIMER |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
| BLIV ABONNENT PÅ EUROINVESTOR+ | |
| |
|
Og få adgang til:
- Realtidskurser på danske, svenske og finske aktier
- Købs/salgs-anbefalinger fra Pengemaskinen og Trenden
- Ordredybde på alle danske aktier.
- Købs-/salgsanbefalinger på danske og internationale aktier
- Nyheds- og kursalarmer på dine aktier
- Avancerede kursgraf værktøjer
- Attraktive tilbud fra vores samarbejdspartnere.
- Fordele i aktiedebatten, inkl. reklamefri læsning.
Bliv abonnement på EuroInvestor+
|
|
|
| | |
|
|
|
| SØG EFTER BOLIG PÅ BOLIGA.DK | |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BENZINPRISER.NU |
|
|
|
|
- Viser vej til aktuelle benzinpriser i Danmark og Europa.
| Land |
Blyfri 95 |
Blyfri 98 |
Super 98 |
Diesel |
Danmark
|
10,87 |
11,21 |
0,00 |
9,69 |
Norge
|
11,84 |
12,13 |
0,00 |
11,02 |
Sverige
|
10,25 |
10,57 |
0,00 |
10,00 |
Få overblik over benzin- og dieselpriserne i Danmark netop nu!
Tjek benzinpriserne i Europa inden ferien.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|