 |
 |
|
|
 |
 |
|
|
Aktier 12.50: Novo og Danske Bank i fokus |
|
|
|
|
Onsdagens handel er præget af to vigtige regnskaber i C20-regi, hvor Danske Bank aflagde halvårsregnskab uden grimme overraskelser, mens Novo Nordisk også kom med halvårsregnskab og opjusterede sin årsprognose inklusiv valutaeffekten. APM sendes ned efter et svagt regnskab fra rederikonkurrenten, Singapore-baserede Neptune Orient Lines. Den danske C20-indeks ligger 0,6 pct. lavere i 415. På den internationale scene har den britiske storbank Barclays aflagt halvårsregnskab, og banken forudser, at uroen på de finansielle markeder forsætter ind i 2009. De store europæiske fondsbørser ligger i omegnen af 0,4 til 1,1 pct. højere.
Danske Bank-aktien ligger 2,4 pct. højere i kurs 152 efter sit halvårsregnskab, hvor overskuddet er ramt af tilbagegang, men uden store grimme overraskelser. Danske Bank afstår nu fra at give en overskudsprognose for helåret 2008.
- Danske Bank kommer overordnet set med et pænt og nydeligt regnskab uden større tab end ventet. Så der er ingen grimme overraskelser, og derfor lander bundlinien bedre end ventet. De fastholder forventningerne, selvom de kommer med en snørklet melding om bankens forventninger, siger aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank til RB-Børsen.
Koncerndirektør Peter Staarup understreger, at bankens tilbagegang ikke skyldes ejendomsmarkedet, men stammer fra et 2 mia. fald i bidraget fra Danske Markets og Danica.
Novo Nordisks falder 4,1 pct. til 306 trods en opjustering af indtjeningsprognosen til 22-25 pct. inklusiv valutaeffekten i koncernens halvårsregnskab. Det negative var, at Novo Nordisk fastholder indtjeningsvækstprognosen eksklusiv valutaeffekten på 25 pct. Novo Nordisk har ikke tidligere tiders vækst i den totale markedsandel på det nordamerikanske marked. Koncernens salg i Nordamerika steg 21 pct. i lokal valuta mod en stigning i første kvartal på 27 pct.
- Novo Nordisk kommer stort set ud som ventet af aktiemarkedet. Mange i markedet havde regnet med en opjustering, men den er ikke helt så stor, som vi havde håbet på, siger aktiehandler Martin Munk fra Jyske Bank til RB-Børsen. Dog vinder Novo Nordisk, efter lanceringen af den langtidsvirkende insulinanalog Levemir, tabte markedsandele på det japanske marked tilbage.
A.P. Møller - Mærsk ligger 1,2 pct. lavere i 51.200, efter nattens svage regnskab fra den asiatiske redericontainerkonkurrent Neptune. Rederiets ekspansionsplaner er mindsket grundet afmatningen af den globale økonomi. Kapaciteten skal øges med 9 pct. i år i stedet for tidligere skøn på 16 pct.
SAS ligger 3,5 pct. højere i 38,4, efter at have fremlagt trafiktal fra juli, der dog er lidt til den kedelige side, iflg. analytiker i Jyske Bank, Karsten Sloth.
- Der er ikke nogen nye tendenser i udviklingen. Der er stigende billetpriser i og med, at de har indført brændstoftillægget, men det koster på kabinefaktoren, dvs. hvor gode de er til at fylde flyene op. Så det er egentlig den samme udvikling, som man så i juni, siger analytikeren til RB-Børsen.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk ) |
|
| Gratis EuroInvestor nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
MEST LÆSTE NYHEDER SENESTE 48 TIMER |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
| BLIV ABONNENT PÅ EUROINVESTOR+ | |
| |
|
Og få adgang til:
- Realtidskurser på danske, svenske og finske aktier
- Købs/salgs-anbefalinger fra Pengemaskinen og Trenden
- Ordredybde på alle danske aktier.
- Købs-/salgsanbefalinger på danske og internationale aktier
- Nyheds- og kursalarmer på dine aktier
- Avancerede kursgraf værktøjer
- Attraktive tilbud fra vores samarbejdspartnere.
- Fordele i aktiedebatten, inkl. reklamefri læsning.
Bliv abonnement på EuroInvestor+
|
|
|
| | |
|
|
|
| SØG EFTER BOLIG PÅ BOLIGA.DK | |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BENZINPRISER.NU |
|
|
|
|
- Viser vej til aktuelle benzinpriser i Danmark og Europa.
| Land |
Blyfri 95 |
Blyfri 98 |
Super 98 |
Diesel |
Danmark
|
10,87 |
11,21 |
0,00 |
9,69 |
Norge
|
11,84 |
12,13 |
0,00 |
11,02 |
Sverige
|
10,25 |
10,57 |
0,00 |
10,00 |
Få overblik over benzin- og dieselpriserne i Danmark netop nu!
Tjek benzinpriserne i Europa inden ferien.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|