 |
 |
|
|
 |
 |
|
|
Mandagens aktier: C20-indekset fortsatte nedturen |
|
|
|
|
Den sure stemning på det danske aktiemarked fortsatte mandag, selvom de europæiske aktiemarkeder modsat lå moderat højere ved dansk lukketid. C20-indekset lukkede 1,5 pct. lavere i 345,43. Volumen på fondsbørsen var temmelig lav, efter at OMX Nasdaq børsen skiftede handelsplatform, hvilket skabte lidt handelsproblemer for flere banker.
- De danske aktier faldt over en bred kam mandag, selvom de europæiske aktiemarkeder ved dansk lukketid lå moderat højere. En del af forklaringen skal findes i et dansk efterslæb til de europæiske aktieindeks i fredagens handel. Der er tale om en rigtig "off-day", men vi er fortsat fortrøstningsfulde på den korte bane, selvom risiciene er øget i relation til budgetunderskuddene i Portugal, Spanien og Grækenland, sagde chefrådgiver Michael Borre fra Nordea til RB-Børsen.
Vestas, som er aktuel med årsregnskab på onsdag, blev mandag presset yderligere tilbage, og aktien lukkede 1,8 pct. lavere i kurs 269,8. Den schweiziske investeringsbank Credit Suisse tvivler på, at Vestas kan komme i mål med selskabets målsætninger til omsætningen og indtjeningen i år. Forventningerne til indtjeningen i år og næste år nedjusteres med henholdsvis 16 og 17 pct. Anbefalingen af aktien lyder fortsat på "underperform". Finanshuset vurderede også, at Vestas' markedsandel vil falde fra de nuværende ca. 21 pct. til ca. 16 pct. og stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om selskabet kan få den ordreindgang, som Vestas behøver for at nå sine mål.
De cykliske transportaktier lukkede med solide fald. Tørlastrederiet D/S Norden faldt 3 pct. til kurs 223,5, mens vejtransportselskabet DSV lukkede 0,7 pct. lavere i kurs 89,2. LD Markets sænkede sin anbefaling på DSV-aktien til "reducer" fra "køb". Kursmålet blev sænket til 80 kr. fra 95 kr.
Transportkoncernen DSV vandt ellers en to-årig kontrakt hos den britiske stormagasinkæde Marks & Spencer. Det skriver logisticsmanager.com. DSV Road skal de næste to år transportere øl, vin og alkohol fra Marks & Spencers britiske leverandører til stormagasinkædens distributionscenter i Daventry.
- Vi er imponerede over DSV's logistiske erfaring og it-løsninger. DSV viste beslutsomhed i forhold til at finde den rigtige omkostningseffektive løsning for vores præcise behov, sagde Philip Eaves, der er chef for den primære logistik hos Marks & Spencer.
FLSmidth lukkede 3,9 pct. lavere i kurs 320,8. FLSmidth-investorerne fik mandag nyt fra den finske konkurrent Metso, som kom med regnskab for fjerde kvartal. Specielt indtjeningen i fjerde kvartal kom ind væsentligt lavere end ventet, hvorfor investorerne sendte aktierne i Metso 8,3 pct. lavere i 21,3 euro ved dansk lukketid. Ikke alt var skidt i præsentationen fra Metso, idet selskabet ser tegn på nedring i netop efterspørgslen fra mineselskaberne, hvor ordreindgangen er vokset med mere end 70 pct. i fjerde kvartal i forhold til samme periode sidste år.
Sjælsø Gruppens aktier faldt 3,9 pct. til kurs 10 efter fredag aftens nedjustering. Sjælsø Gruppen har foretaget yderligere nedskrivninger for 2009 og nedjusterede derfor forventningerne til året. Forventningerne for 2010 blev dog fastholdt.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk ) |
|
| Gratis EuroInvestor nyhedsbrev |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
|
MEST LÆSTE NYHEDER SENESTE 48 TIMER |
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|
| BLIV ABONNENT PÅ EUROINVESTOR+ | |
| |
|
Og få adgang til:
- Realtidskurser på danske, svenske og finske aktier
- Købs/salgs-anbefalinger fra Pengemaskinen og Trenden
- Ordredybde på alle danske aktier.
- Købs-/salgsanbefalinger på danske og internationale aktier
- Nyheds- og kursalarmer på dine aktier
- Avancerede kursgraf værktøjer
- Attraktive tilbud fra vores samarbejdspartnere.
- Fordele i aktiedebatten, inkl. reklamefri læsning.
Bliv abonnement på EuroInvestor+
|
|
|
| | |
|
|
|
| SØG EFTER BOLIG PÅ BOLIGA.DK | |
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
BENZINPRISER.NU |
|
|
|
|
- Viser vej til aktuelle benzinpriser i Danmark og Europa.
| Land |
Blyfri 95 |
Blyfri 98 |
Super 98 |
Diesel |
Danmark
|
10,87 |
11,21 |
0,00 |
9,69 |
Norge
|
11,84 |
12,13 |
0,00 |
11,02 |
Sverige
|
10,25 |
10,57 |
0,00 |
10,00 |
Få overblik over benzin- og dieselpriserne i Danmark netop nu!
Tjek benzinpriserne i Europa inden ferien.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
|